Du opsiger selv dit abonnement inde fra Min konto i webmailen. Af sikkerhedsgrunde kan supporten ikke opsige eller slette en konto for dig — ellers ville andre kunne skrive ind og få din konto lukket.
Der er intet opsigelsesvarsel
Du kan fjerne dit betalingskort med det samme. Kontoen fungerer uændret frem til udløbet af den periode, du har betalt for, og der bliver ikke trukket flere penge.
Penge tilbage, hvis du opsiger midt i en periode
Opsiger du midt i en betalt periode, kan du få den resterende del af betalingen tilbage. Det sker ikke af sig selv — skriv til os, så fører vi beløbet tilbage til det betalingskort, der blev betalt med.
Hvad sker der med postkassen bagefter?
Når abonnementsperioden er udløbet:
- Postkassen kan ikke længere sende eller modtage e-mail.
- Du kan fortsat logge ind og læse dine e-mails i mindst en måned, så du kan få det med, du har brug for.
- Derefter slettes postkassen og dens indhold permanent. En slettet postkasse kan ikke genskabes, og den ligger ikke i vores backup bagefter.
Få dine mails ud først
Hent dine e-mails ud, inden perioden udløber. Du kan bestille en dataeksport på dataeksport.godmail.dk. Et færdigt eksport-link kan hentes i 14 dage; derefter skal der laves et nyt.
Sletning ved inaktivitet
Bruger du ikke din konto mindst hver 6. måned, bliver den automatisk deaktiveret og kort efter slettet permanent. Også her kan indholdet ikke genskabes. Det gælder, uanset om abonnementet er betalt.